Hvad jeg lærte af mine første to uvjagtkonkurrencer

Jeg har hidtil kun gået på uvjagt når vejret er godt og på steder udpeget af mere erfarne folk. Jeg har også haft rigtig mange nulture og tit haft en følelse af at der bare ikke var nogen fisk det pågældende sted. Jeg har stået i stampe. For at blive en bedre jæger er jeg begyndt at tage til uvjagtkonkurrencer. Her er hvad jeg har lært indtil videre:

Scorpena Cup

Min første konkurrence var Scorpena Cup i Øresund. Den var udsolgt men jeg var heldig og kom med et afbud på Team Køge, Tak Morten og Søren for at tage mig under vingerne!

Min forberedelse bestod i at lytte til Mortens podcasts om torsk og Øresund. Havde noteret mig hvilke steder han anbefalede; Ryggen, Svalerumpen og nedaf ved Peberholmen… Derudover havde jeg ikke gjort mig de store tanker om strategi.

Jeg dykkede på Ryggen for første gang sidste forår, og har været der en del gange, men altid med andre der kender Ryggen bedre end jeg gør, så selvom torskene er nemme at se fra overfladen når de lægger sig på den undersøiske højderyg for at slikke sol, ved jeg ikke hvor jeg skal lede hvis de ikke er hvor de ‘plejer’.

Vi kendte ikke vragene som findes spredt i sundet (og jeg turde heller ikke ligefrem dykke 15 m ned i mørket og ind i et lille hul og måske sidde fast), så det var ikke en mulighed.

Derudover har det altid været godt vejr når jeg var derude.

På den lørdag Scorpena blev afholdt var vejret var ikke ligefrem mildt og solrigt… så der var ingen torsk på Ryggen. Og heller ikke de andre steder nær derved som vi tjekkede. Tilgengæld var der bølger. Bølger høje nok til at det var ubehageligt at sejle omkring i RIB’en, jeg endte med at ha ondt i ryggen af at blive rystet rundt i gummibåden. Og jeg fangede ingenting! men hyggeligt det var det!

Lektien blev at kende området også i dårligt vejr. eller skaffe en fornemmelse af hvad man skal gøre hvis det nemme sædvanlige valg ikke lige virker.

Langelandscuppen

Næste konkurrence foregik på Langeland, et sted jeg aldrig har jaget før, så det skulle jo nok blive nemt!

Heldigvis havde jeg få dage inden været heldig og få lov at komme med Nikolaj ud på hornfiskejagt og det var både sjovt og succesrigt. Hornfisk er en af mine yndlingsspisefisk! Har fanget dem på stang siden barndommen, men at skyde en med harpun har virket eventyrligt svært. Det fik Nikolaj heldigvis lavet om på!

Jeg ankom efter konkurrencens start pga. arbejde, og det betød at jeg måtte tage alene ud, noget jeg heller aldrig har prøvet før, men det var faktisk ret lækkert og det gik jo fint!

Jeg satsede benhårdt på at fange nogle hornfisk. Da jeg kom i vandet blæste det en del, bølgerne var ikke slemme, men sigten var tilgengæld elendig! måtte bøje min arm meget for overhovedet at kunne se spidsen af harpunen.

Så kravlede jeg ellers rundt, der på en halv meter vand, det bedste jeg havde lært få dage inden. Og opnåede ikke andet end at blive forskrækket af en tangplante. Den halve meters vanddybde der havde været så succesrig i Roskilde Fjord, gav overhovedet ikke pote. Efter tre kvarters tid frøs jeg, havde gennemsvømmet/kravlet området et par gange og havde ikke set så meget som et glimt af en hornfisk. Så jeg gjorde det eneste fornuftige – gav op og svømmede hjemad.

På vej tilbage tænkte jeg på, at det at gøre det samme igen og igen uden resultat er en definition på sindssyge, men hvor jeg skulle tage hen i stedet, havde jeg ikke noget bud på. De klassiske spots på østkysten af Langeland var lukkede pga vindretningen.

Mens jeg lå der i mit kolde mismod kom jeg til at tænke på nogle kloge ord, som folk har sagt til mig fra tid til anden:

Når noget ikke fungerer, så skal man gøre noget andet. Eller det samme bare på en anden måde.

Så jeg tænkte, jeg prøver lige at svømme lidt længere ud fra kysten. Der blev det dybere, bunden faldt ned omkring svimlende 100 cm’s penge. Men sigtbarheden øgedes betragteligt, og indenfor få minutter svømmede den første hornfisk ind i siden af min harpun. Bump, KLIRR! så er de her jo! Jeg blev fyr og flamme, og jagede hornfisk de næste 3-4 timer. Det var rigtig sjovt, jeg så enormt mange fisk, og fik ram på to. 😀

Det var første gang jeg fik ændret noget der lignede en nultur til en succes ved at skifte strategi i vandet. Alle andre gange har jeg bare givet op når der ikke lige var nogen fisk som bød sig til.

På Langeland lærte jeg at det giver pote at blive i vandet og ikke give op – prøve noget andet, hvis det man har gang i ikke virker.

Det skal også lige siges at folk har været utroligt søde og hjælpsomme. Det har i det hele taget ikke føltes særlig meget som konkurrencer, men mere som hyggelige weekendture med en masse andre harpungale, neoprenklædte fiskespisere.

Her i weekenden tager jeg til DM på Bornholm, blir spændende at se hvilken lektie jeg skal lære der. Jeg glæder mig!